Tusser | Blog om kinesiologi test og behandling

Tusser

Et modefænomen jeg er ved at dø af skræk over er tatoveringer eller tusser, som de populært kaldes. Det er ikke udseendet jeg bæver ved synet af. Nej, det er indholdet - altså farvestoffet, der bliver sprøjtet ind i huden.

Vidste du f.eks., at de farvestoffer, der bliver brugt i tatoveringer, er industrifarver, der blandt andet anvendes i blækpatroner som autolak eller til indfarvning af tekstiler?

Jo, det er ganske vist. Farverne reguleres efter kemikalielovgivningen(!) og ikke kosmetikbekendtgørelsen, som man måske ville forvente. Det betyder, at du kan få problemer med allergi når farverne optages i kroppen. Selv om du ikke har allergi i forvejen, kan stofferne i tatoveringsfarve fremkalde en allergisk reaktion,

Når du én gang har reageret allergisk på farverne, så fanger bordet og det er en allergi, der er rigtig svær at slippe af med igen, fordi du har tatoveringsfarverne permanent på og i kroppen. Dvs. du bliver konstant bombarderet på celleniveau med stoffer fra farven. Kroppen opfatter disse stoffer som gift og arbejder på højtryk for at mindske skaden.

Som allergibehandler kan jeg kun fraråde dig at blive tatoveret. Min hjælp til dig, der har allergisk reaktion fra tatovering, er at hjælpe dig til at styrke dit immunforsvar og mindske din krops stressreaktion, så den allergiske reaktion bliver formindsket.
blog comments powered by Disqus